Jeg er autodidakt maler og har deltaget på adskillige kurser og højskoleophold gennem de sidste 10 år.

Jeg er super kreativ og eksperimenterer løbende med fornyende udtryk, hvor formsprog og materialer afprøves og sættes sammen på sjove måder. Det giver uforudsigelige resultater og min malestil ændrer sig hele tiden. Jeg arbejder med mange forskellige materialer og baggrunde. Alt fra lærreder, akvarelpapir, karton, blæk, flydende tusch, graffitimaling akrylmaling, kul, fedtfarver og blyant

Maleriet giver mig ro, fordybelse og glæde. Jeg arbejder med farver og den energi der kommer, når alt går op i en højere helhed. Jeg ved aldrig, hvor et maleri skal ende. Det er spændende hver gang, at se det endelige resultat, for alt kan ske.

Inspiration får jeg blandt andet fra naturen og ved at blive undervist af dygtige kunstnere. Det er en fornøjelse at se andres tilgang til den skabende proces. Jeg søger aktivt inspiration på Instagram og youtube.

Se nogle af mine malerier og tegninger på Instagram